Laserbehandling med hardlaser

Siden 1991 har klinikken anvendt laserbehandling af tandkød og andre blødtvævsproblemer.

Geniuslaseren

Vi anvender er en NdYag hardlaser med vand og luftpåsprøjtning. Dens bølgelængde er på 1061 Nm og egner sig specielt til blødtvævskirurgi.

Patienter der har prøvet at blive opereret for parodontose med bedøvelse, skalpel, sutur eller sårpasta sværger til laseren der kan operere uden bedøvelse og blødning.
Dette skyldes at den “fordamper” vævet.

Laseren bruges også til følsomme tandhalse, rensning af tandkødslommer og små kirurgiske indgreb. Læs mere på Genius’ egen hjemmeside.

Endvidere anvender vi Elexxionlaser som er en Er-Yag / Diode laser til hårdtvæv og blødtvæv. Det er fortrinvis små cariesangreb den er rigtig god til. Den er også god til at fjerne pigmenter i tandkød, blegning og små blødtvævsoperationer. Denne laser er både en hardlaser og softlaser.